Gavmildhed til julens budskab
Arkiv
Roskilde Domsogn havde fem gudstjenester juleaften, hvor knap 5.000 mennesker fulgte begivenheden i Roskilde Domkirke eller i Gl. Vor Frue Kirke. Selv om begge kirker var i brug, var der nogle, der ikke fik plads inden døre. - Vi oplever i disse år en glædelig tendens til, at flere og flere ønsker at indlede festen juleaften med at deltage i en af vore gudstjenester, siger sognepræst Paul Kofoed Christiansen. De, der var med til gudstjenesterne, viste en stor gavmildhed ved at benytte lejligheden til at give små 34.000 kroner i kontanter til Folkekirkens Nødhjælps arbejder blandt syriske flygtninge. Der kom også et ukendt beløb ind via betalinger fra mobiltelefoner.