Fortsæt til indhold

Her bor flygtningene

180 venter på egen bolig

Arkiv
Arkiv

Boligerne til flygtningene er få, og derfor er der i dag et til to års ventetid på, at de får deres eget hjem.
I dag bor 50 af dem i Krathuset på Sankt Hans, mens de andre er fordelt rundt omkring i Roskilde Kommunen.
Nogle bor i nedlagte institutioner, mens andre bor i huse, kommunen har købt.
På Sankt Hans bor 250 asyl-ansøgere, de venter på at få deres sager afgjort og måske blive flygtninge, som må blive i Danmark.
De har for så vidt intet at gøre med Roskilde Kommune. Roskilde har blot givet regeringen tilladelse til, at de kan bo på stedet, indtil de får deres sager afgjort.

Flyvestationen Skaldstrup

Roskilde Kommunen har i længere tid haft kik på Flyvestationen Skaldstrup, der er ved at blive forladt af militæret.
Efter et længere tovtrækkeri med staten, har man nu fået lov til at huse flygtninge i de 150 små lejligheder, der er på stedet.
Efter planen kan de første flytte ind om et år.

Flere i samme bolig

Selvom Roskilde om et år står med mange flere muligheder for at huse flygtninge, forventer formand for Beskæftigelses- og Omsorgsudvalget Bent Jørgensen, at der vil opstå pladsmanglen.
Politikerne i udvalget overvejer derfor, om flygtningene skal bo tættere sammen per kvadratmeter. For eksempel to på et værelse, som man gør i nogle andre kommuner.
- Vi kan blive tvunget til det, hvis der kommer mange flere, da vi ikke har et uendeligt antal boliger, siger Bent Jørgensen.
Selvom man indtil videre regner med, at 314 nye flygtninge kommer til Roskilde i år, så er det virkelige antal højere på grund af familie-sammenføring.
En flygtning bliver i gennemsnit til to personer. Dermed er det på sigt omkring 650 personer, der skal findes bolig til i stedet for 314.
Samtidig er det meget muligt, at antallet af varslede flygtninge stiger i løbet af året.


Kend forskel
En asylansøger er en person, som beder om at få lov til at opholde sig som flygtning i for eksempel Danmark. Men personen har endnu ikke fået lov og skal først vurderes.
En flygtning er en tidligere asylansøger, og som har fået tilladelse til at opholde sig i Danmark som flygtning.