Fortsæt til indhold

Tvivlsomme brugtvognsforhandlere

Arkiv
Arkiv

I slutningen af 2013 slog en ny brugtbilsforhandler sig ned på Industrivej. Virksomheden slog sig fra start stort op, men levetiden var kort, da forretningen var baseret på bedrag.
Nu er tre mænd tiltalt for det omfattende bedrageri, hvor de er tiltalt for svindel for mere end 9,5 millioner kroner.
Snyderiet er blandt andet gået ud over folk, der havde sat deres bil til salg gennem virksomheden. De så aldrig pengene når bilen var solgt. Skat har lidt det største tab, som løber op på 4,6 millioner kroner. Snyderiet skete med dækningsløse checks, der blev brugt til at betale for registreringsafgifter. En lang række finansieringsvirksomheder har også lidt tab i forbindelse med salg af bilerne.
Sagen begynder i Retten i Roskilde onsdag. Den kommer til at strække sig over flere retsdage.
Anklagemyndigheden kræver ud over straffen for bedrageriet også, at de tiltalte fradømmes retten til at lede en virksomhed. Den ene af mændene kræves også udvist. Der er krav om, at de tre skal betale erstatning til de snydte.
ja-