Fortsæt til indhold

Masser af tilbud fra biblioteket

Arkiv
Arkiv

Så er Aabenraa Bibliotekerne klar med to foldere med spændende arrangementer til borgerne i 2016. Folderne dækker perioden januar – juli 2016. Alle kan hente de to foldere med arrangementer og aktiviteter for børn og voksne på biblioteket, så længe lager haves. Arrangementerne kan også ses på aabenraabib.dk, og her kan man også bestille billetter og reservere plads til de aktiviteter, hvor det er nødvendigt.
Udvalget af aktiviteter er omfattende, og der er noget til enhver smag og alder. Allerede den 28. januar kommer Ritt Bjerregaard og fortæller om sin anmelderroste bog ”Erindringer”.
Tovholder for arrangementer Liselotte Barker siger: “Selv glæder jeg mig til at opleve både Ritt Bjerregaard, Carsten Jensen og Christian Bitz, fordi jeg synes, det er tre spændende og forskellige personligheder, og så vil jeg også gerne deltage i Samtalesalonen om Nærvær den 9. februar. Vores ældste barn Storm på syv år skal bl.a. til Vinterbio i uge 7 og 3D Print workshoppen er også noget for ham”. I alt tilbyder Aabenraa Bibliotekerne godt 120 arrangementer.
Sidste år var der over 5000 borgere, der benyttede sit Aabenraa Bibliotekernes arrangementer og aktiviteter.
En del aktiviteter er arrangeret i et samarbejde med blandt andet AOF SYD, Bov Aftenskole, Aabenraa Folkeuniversitet, Deutsche Bücherei Tingleff, Tinglev Lokalarkiv, Ældre Sagen Bov samt mange flere.