Fortsæt til indhold

Hjem-is satser stort i Kina

Arkiv
Arkiv

Hjem-is med hovedsæde i Aabenraa har sammen med en kinesisk partner besluttet at åbne en kæde af is-caféer i Kina. På sigt er målet at åbne ikke mindre end 500 caféer rundt om i det store land. Til at starte med drejer det sig om 10-15 caféer, som forventes at kunne slå dørene op til sommer.
Det bliver således ikke som herhjemme fra lyseblå biler udstyret med klokke, at isene skal sælges, men gennem et nyt iscafé koncept. Isene skal heller ikke produceres i Kina men på virksomhedens fabrik i Tyskland.
Der ligger spændende perspektiver i is-eventyret, for bliver den store satsning i Kina en succes, vil konceptet kunne udbredes til andre lande.