Fortsæt til indhold

Danske Hoteller køber Nørherredhus

Salget af Nørherredhus Hotel gennemføres den 1. marts

Arkiv
Mikkel Hansen

Nørherredhus Hotel & Konferencecenter får nye ejere.
Den 1. marts bliver hotellet overtaget af Danske Hoteller, der dermed har 20 hoteller i Danmark. Det oplyser Danske Hoteller.
Den nye ejer vil udvide hotellet i Nordborg med yderligere 20 værelser. Nørherredhus har i forvejen 29 værelser.
”Det er første skridt i retning af at styrke turismen på Nordals. Universe er allerede en stor turistmagnet, og der mangler hotelværelser i højsæsonen i området. Hvis vi skal trække investorer til nye aktiviteter på Nordals, er det vigtigt, at vi udvider antallet af værelser. Vi kan i den nuværende ejerkreds ikke bringe det samme til hotellet, som Danske Hoteller kan. Vi vil slet ikke kunne løfte den investering selv," har formand og medejer af Nørherredhus, Christen Espersen, tidligere udtalt til Lokalavisen.
I løbet af efteråret 2015 har der været aktietegning, hvor lokale har kunne købe aktier i Danske Hoteller for sikre overtagelsen.
Blandt andet har Lene og Bent Jensen fra Linak tegnet aktier for en million kroner.