Fortsæt til indhold

Kampen for Grundtvigs rolle i folkekirken

Arkiv
Arkiv

Sidste år udgav den kendte frimenighedspræst Mikkel Crone Nielsen bogen Om Kirkekamp i en Nybrudstid.

Bogen handler om en heftig strid, der fandt sted i nogenlunde samme periode som danskernes opgør mod tyskerne i 1864. Dog endte udfaldet af striden heldigvis ikke så blodigt, som den gjorde i grænselandet. Mikkel Crone Nielsens nye bog beskriver de sværdslag, der blev udkæmpet i 1860'erne og igen i 1920'erne, der førte til, at Grundtvigs tanker fik fodfæste i den danske folkekirke. De mest glødende kirkekampe foregik i Ryslinge sogn på Fyn, det samme sted som Mikkel Crone Nielsen kommer fra.
Udfaldet af kampene har haft stor indvirkning på, hvordan det kirkelige landskab i dag ser ud i Danmark. Mandag den 25. januar kl. 14.00 afholder Mikkel Crone Nielsen foredrag i Jerne Sognehus, og det bærer titlen: Om kirkekamp i en nybrudstid – Vilhelm Birkedal, Torkild Skat Rørdam og Nazarethkirken i Ryslinge.