Stråtækt hus i flammer
Af Lars Saugbjerg
Mandag kort før klokken 13 opstod der brand i en ejendom på Vejle Landevej ved Pjedsted.
“Det er endnu for tidligt at sige noget om brandårsagen. Vi undersøger det nærmere i de kommende dage,” lyder det fra Lokalpolitiet Fredericia.
Ilden fik voldsomt fat i tre længer på gården, som næsten udbrændte.
På et tidspunkt var det nødvendigt at lukke Vejle Landevej. Trafikken blev generet af røgudviklingen.