Fortsæt til indhold

Kunstudstilling i boligforening

Arkiv
Arkiv

Andelboligforeningen Strandholtlunden har løbende kunstudstillinger i deres fælleshus i Stige. På lørdag, den 16. januar, er foreningen kommet til den 20. udstilling i rækken, som bliver ferniseret kl. 15-16.30.
Udstillingen kommer til at bestå af værker af lærer Marianne Liiva, som arbejdede på Humlehaveskolen indtil den blev lukket i 2011. Hun arbejder stadig i de samme bygninger nu for det, som hedder Ung Nord.
Hun har malet de sidste 12-13 år og har udstillet mange forskellige steder bl.a. på Galleri Ulriksholm, Albani, Montana i Hårby og advokatfirma Lett i København.
Hun maler abstrakt, og der er knald på billederne, som intuitivt dannes under maleprocessen.

Sted: Fælleshuset, Strandholtlunden 33, Stige Tid: 16/1 kl. 15-16.30