FitForFuture udvider
Træningscentret FitForFuture, der åbnede i 2015 af personlig træner Christina Breuning, har vokseværk. Derfor er det rykket i nye og større lokaler i Møllehaven 12A i Jyllinge. Det bliver fejret med en reception søndag 10. januar kl. 10 -15. Christina startede i det små med et lille vægttabshold, personlig træning og kostvejledninger. Efter kort tid blev træning udvidet til outdoor-træning, mor/barn træning og almindelig holdtræning. I dag tæller centeret flere vægttabshold, slankekonsultationer, personlige træningstimer og holdtræning. De mange nye tiltag satte dog sine begrænsninger på grund af pladsmangel, men med udvidelsen er problemet løst. Ved receptionen kan man se de nye omgivelser, høre om de mange muligheder, og møde Christina og flere af de nye instruktører. ag