Starbucks kommer til Sønderborg
Q8 på Alsgade sælger fra torsdag Starbucks-kaffe
Fra på torsdag hedder kaffen hos Q8 på Alsgade "Starbucks on the go".
Starbucks on the go er et selvbetjeningskoncept, der gør det muligt at tilbyde kaffeglade mennesker et udvalg af de velkendte varme og friskbryggede Starbucks-drikke.
”Hos Q8 er vores mål at tilbyde det bedste til mennesker på farten. Derfor er jeg glad for at kunne tilbyde vores kunder en endnu bedre kaffeoplevelse, når de gør holdt hos os. Samarbejdet med Selecta og Starbucks er et helt naturligt match med vores ønske om at levere bæredygtige produkter af høj kvalitet,” siger Bo Gjelstrup Poulsen, forretningschef hos Q8 på Alsgade 38 i en pressemeddelelse.
Starbucks on the go byder på espressobaserede kaffedrikke, der indeholder Starbucks' 100 procent Fairtrade Espresso-ristede kaffe; eksempelvis: Espresso, Doppio Espresso, Espresso Macchiato, Cappuccino, Caffè Latte, Latte Macchiato. Hertil kommer også et to-go udvalg af Tazo-te.