Vejarbejde dyrt for ny moske
Borgmester tager første spadestik
Vejarbejdet i Allehelgensgade har været en dyr omgang for den nye moske, der allerede skulle have været revet ned på nuværende tidspunkt.
Formanden for Roskilde Kulturforening, der står bag byggeriet, Tuncay Yilmaz forklarer, at han entreprenør allerede er kort forgæves to gange.
- Men nu er vi godt i gang med at få den gamle bygning revet ned, siger han.
Han forventer, at den nye moske, der bliver bygget samme sted, hvor den nuværende moske står, er færdig og klar til indvielse i december i år.
- Jeg regner med at det kører efter planen nu, siger formanden, der egentlig havde forventet, at moskeen skulle stå klar i 2015.
Borgmester med spaden
Borgmester Joy Mogensen får lov til at tage det første spadestik på et tidspunkt midt i februar.
- Vi holder en cerremoni sammen med forskellige indbudte, derefter tager vi hen i byens hus og fejrer, siger Tuncay Yilmaz.
Han mener kun, det er vejret, der kan forsinke byggeriet på nuværende tidspunkt, men kun en lille smule.
- Vi kan sagtens rive ned, mens det er frostvejr, og derefter håber jeg på, at alt kører som det skal.
Fredagsbønnen flyttet
De mange mennesker, der plejer at holde fredagsbøn i den gamle moske, har fået lov til at låne en ny hal på Ros Privatskole.
Her kan man samle de mange bedende på et og samme sted.
Andre aktiviteter er flyttet til foreningens ungdomsafdeling på Vindingevej.
Moskeen kommer til at koste 17 mio. kroner, som Roskildes muslimer selv betaler halvdelen af mens, de låner resten.
- Vi har sagt Nej til tilbud om tilskud fra andre lande, da vi ikke ønsker at være afhængige af den ene eller anden retning, men vil bevare vores selvstændighed som demokratisk organisation, forklarer Tuncay Yilmaz.
ag@roskildeavis.dk