Fortsæt til indhold

Fredagsbar og rock på Værket

Hygge, fredagsbar og rockmusik, når Ungehuset Værket byder indenfor på fredag

Arkiv
Jørgen Flindt

Hvis du er mellem 15 og 25 år, og du trænger til en tur i fredagsbar og lytte til rockede toner, så byder Ungehuset Værket i Vejle indenfor.
Det sker fredag den 15. januar, hvor der er fredagsbar, og på scenen vil de to lokale bands, Skalkeskjul og Tusindsfryd, lade trommerne slå takten an, lade bassen følge tungt med, og lade guitarerne lege.
Skalkeskjul er ifølge pressemeddelelsen unge, friske og syrede. Med musikalsk indflydelse fra sen-80'ernes Manchester til 60'ernes beateksplosion, er Skalkeskjul et nyt dansksproget rocknavn.
Tusindfryd er garagerock møder funk, og begge bands kan opleves fredag. Der er gratis adgang.
Værket holder til på Ved Vandværket 1. Det er ud til Fredericiavej.