Fortsæt til indhold

Børge Hansen årets leder - Esbjerg Energy, Team Esbjerg og Polman kæmper om Idrætsprisen

Arkiv
Rune Weitling

Som man måske har set på tv på det seneste, så er vi på den tid af året, hvor de første sports og idræts priser uddeles.

I sidste uge blev det afsløret, hvem Esbjerg Idrætsråd har valgt som årets idrætsleder 2015, og det blev Børge Hansen fra Esbjerg Atletik og Motion, der løb med den store ære. Børge var under dække af planlægningen af et nyt løb i Esbjerg indkaldt til møde i Esbjerg Atletik og Motions klubhus på Gl. Vardevej, men blev dog hurtigt overrasket af formand for Esbjerg Idrætsråd Villy Grøn, der dukkede op med blomster og lykønskninger.

Den forgangne uge var også ugen, hvor det blev offentliggjort, hvem der er kandidater til Esbjerg Kommunes Idrætspris 2015. De tre kandidater er Team Esbjerg, Esbjerg Energy samt Team Esbjergs Estavana Polman, og ved Idrætsfesten, der afholdes den 26. februar, bliver det afsløret, hvem der er årets vinder.