Fortsæt til indhold

P-hus er med i budgettet

Enhedslisten stemmer Ja for at få andre forbedringer

Arkiv
Arkiv

Enhedslisten vedstår 2015-budgettet Roskilde Avis bragte 15. januar et læserindlæg fra Annie Larsen. I indlægget stiller Annie Larsen spørgsmålstegn ved, om Enhedslisten vil stemme for P-husbevilling. Det gør hun med henvisning til at vi fra Enhedslisten for nylig – igen – har ytret os kritisk om P-husets placering mv. Det spørgsmålstegn skal vi hermed fjerne, for P-husprojektet er en del af det forlig omkring 2015-budgettet som Enhedslisten er partner i, sammen med radikale, konservative, SF og Socialdemokraterne. Såfremt Annie Larsens hukommelse havde været mere skarp omkring, hvad der skete og blev sagt på byrådsmødet onsdag den 8.10. 2014, havde hun ikke behøvet at være i tvivl. å det møde foretog Roskilde byråd nemlig 2. behandling af budgettet for 2015, og ved den lejlighed fremgik det af Enhedslistens budget-tale, at P-huset var blandt et par tidsler vi accepterede var med i pakken, men naturligvis var baggrunden og sammenhængen, at vi opnåede nogle for os helt acceptable resultater: ”…Vi er altså med i forliget, og det er vi selvom det for os også indeholder enkelte tidsler: Først og fremmest P-hus-løsningen …. Dem er vi fortsat og åbenlyst modstandere af, men accepterer at der her er tale om netop et forlig. …” På vegne af Enhedslisten i Roskilde Byråd, Susanne Lysholm Jensen, Jonas Paludan, Henrik Stougaard