Folkemusik på Rybners Gymnasium
Elever på Rybners Gymnasium fik sig i sidste uge en noget anderledes musik-oplevelse, da 17 studerende fra Syddansk Musikkonservatoriums folkemusiklinje kom forbi og gav koncert.
Hvert år drager studerende fra folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg på turné. De studerende har selv planlagt turnéen og skrevet eller arrangeret musikken, og i år har lagde FolkeKons, som de studerende kalder sig, vejen forbi Rybners Gymnasium.
De vil gerne spille for mennesker, som måske ellers ikke ville møde folkemusikken i dagligdagen.
Ifølge FolkeKons selv, ligger der i folkemusikken nemlig også et budskab om fællesskab og samvær – budskaber eleverne kender fra gymnasiet.
FolkeKons mødte op på Rybners Gymnasium med 17 folkemusikere, hvoraf 12 studerende fra Syddansk Musikkonservatorium, 3 fra Nordic Master, en bassist fra konservatoriet i Göteborg og pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium.