Flot fremgang for Kloakmessen
Fredag eftermiddag sluttede 2016-udgaven af Kloakmessen i Fredericia, og der var fine besøgstal og lutter positive tilbagemeldinger at gå til weekend med for arrangørerne. 2.855 fagfolk besøgte messen - en fremgang på 13 procent i forhold til messen i 2014.
“Det er yderst tilfredsstillende. Der er jo grænser for, hvor stor en skare af kloakmestre og andre fagfolk, vi har herhjemme, så en fremgang på 13 procent er særdeles godt,” siger Henning Lübcke, formand for brancheforeningen Danske Kloakmestre.
“Men nok så vigtigt er det, at det er de rigtige, der kommer. Udstillerne fortæller mig, at de får maksimalt udbytte, fordi det næsten er lutter fagfolk og beslutningstagere, som gæster messen. Så vi er meget glade, og vi kan allerede godt love, at Kloakmessen vender tilbage til MESSE C i 2018,” lyder det fra formanden.