Fortsæt til indhold

Fitnesscenter i Skansen er propfyldt

Pladsmangel får fitnesscenter til at afvise nye medlemmer

Arkiv
Arkiv

Skansen Fitness er løbet tør for plads og indfører derfor medlemsstop.
"Det er beklageligt, at vi har så lidt plads i Broager Sparekasse Skansen til både fitness og andre holdaktiviteter, så vi må skuffe en del, der gerne vil træne i Dybbøl. Der kan ikke presses flere medlemmer ind, når der er spidsbelastning," oplyser centerchef Ole Galthen i en pressemeddelelse.
Centeret har siden sommer 2015 haft en fremgang på 25 procent.
"Det havde vi i vores vildeste fantasi ikke forventet eftersom centeret kun er tre år gammelt. En medvirkende årsag kan også skyldes det tætte samarbejde vi har med Sønderborg AerobicClub, der trækker mange kunder til med fyldte hold, og som desperat mangler undervisningslokaler til flere undervisningstimer sammen med Skansen Fitness," siger Ole Galthen, der også er formand for Sønderborg AerobicClub.
Skansen Fitness vil nu tilbyde folk at komme på venteliste frem til 1. februar.