Fortsæt til indhold

Markedsstemning i Kvaglund hallen

Arkiv
Arkiv

Lørdag den 6. februar kl. 10 til 15 holdes der igen loppe- og kræmmermarked i Kvaglundhallen, hvor over 60 udstillere har sørget for, at de røde lamper er hængt ud.

“Vi får ofte ros for, at der er god stemning ved vores markeder,” siger halbestyrer Carsten Hille og fortsætter:

“Så denne gang bliver stemningen i et par timer omkring middagstid krydret med “Den fortryllende harmonika”, som Jan Grønbæk fra Bramming vil styre på en måde, så det ikke forstyrrer de mange gode handler. Tværtimod tror vi, at god musik og måske en vits eller to vil skabe en ekstra stemning, som både udstillere og publikum vil synes om,” siger Carsten Hille, der i øvrigt håber, at selve besøgstallet vil give ekstra stemning, idet februar-markedet plejer at være sæsonens bedst besøgte marked.

Udover markedet den 6. februar er der to markeder tilbage, nemlig den første lørdag kl. 10-15 i marts og april.