Starbucks kommer til Frøslev
Fra på fredag hedder kaffen hos Q8 på Sønderjyske Motorvej 764 og 765 Starbucks on the go. Et nyt samarbejde betyder, at kunder fra Frøslev og omegn nu kan svinge forbi Q8-stationenerne og tanke de verdenskendte varme Starbucks-drikke. Man man blandt andet tanke Espresso, Cappuccino og Caffè Latte.
Starbucks on the go er et selvbetjeningskoncept udviklet og designet af Selecta og Starbucks. Konceptet gør det muligt at tilbyde kaffeglade mennesker et udvalg af de velkendte varme og friskbryggede Starbucks-drikke – nu ikke blot fra Starbucks butikker på større byers hovedstrøg, men også på farten.
Forretningschef Dorte Gornitzka Christensen ser frem til at byde kunderne inden for til Starbucks on the go.
”Hos Q8 er vores mål at tilbyde det bedste til mennesker på farten. Derfor er jeg glad for at kunne tilbyde vores kunder en endnu bedre kaffeoplevelse, når de gør holdt hos os. Samarbejdet med Selecta og Starbucks er et helt naturligt match med vores ønske om at levere bæredygtige produkter af høj kvalitet,” siger Dorte Gornitzka Christensen, forretningschef hos Q8 på Sønderjyske Motorvej 764 og 765.
Hvor en tankstation førhen mest af alt var et stop på vejen for at få bilen tanket op, så er tendensen i dag, at mange danskere i højere grad bruger landets servicestationer til også at tanke sig selv op med god kvalitet til turen.
Kim Bach, der er adm. direktør i Selecta Danmark, siger:
“Udrulningen af Starbucks on the go på Q8's stationer er en del af vores strategi om at være med til at etablere Selecta som den førende leverandør af løsninger inden for selvbetjente maskiner. Al vores data viser, at forbrugere kræver særdeles god kaffe fra friske kaffebønner, lokal mælk og mulighed for at tilpasse produkterne til deres personlige smag. Derfor er jeg glad for sammen med Q8 og Starbucks at kunne servere varme drikke af høj kvalitet til kunderne her i Frøslev.”
Starbucks on the go er designet i stil med de velkendte fysiske butikker, som Starbucks har opbygget over de seneste 44 år.