Overfald med hammer og kniv
Søndag eftermiddag lagde Skovparken ramme til et af de grovere overfald, området længe har set.
Da mørket var faldet på, blev en 31-årig mand nemlig overfaldet af to gerningsmænd, der tydeligvis gik efter at påføre ofret så mange skader, som det overhovedet var muligt.
Den 31-årige blev nemlig ikke “kun” slået eller sparket, han blev decideret tildelt slag med en hammer fra de to endnu ukendte gerningsmænd.
Derudover har politiet mistanke om, at de to gerningsmænd forsøgte at anvende en kniv mod ofret undervejs i overfaldet.
Det særdeles voldelige overfald fandt sted omkring klokken 18.31 i Skovparken, og politiet var kort derefter på gerningsstedet.
Det er endnu uvist, hvem de to gerningsmænd var, eller hvad motivet var for dette voldelige overfald.
Politiet efterforsker stadig sagen.