Karins kamp

Hun hørte egentlig godt ruden blive smadret. En sen aften i starten af oktober 2014 skulle Karin Spiegelhauer til at lægge sig til at sove i den øde lejlighed ovenpå bilforretningen på Industrivej i øge, da braget fra terrassedørens rude lød. Men hun nåede ikke at vække sin mand Erik Jensen, før de to maskerede røvere stod i parrets soveværelse.
Røverne slog ægteparret og bandt dem på hænder og fødder med gaffertape, og så slæbte de af med den nøgne Erik, der blev gennemtæsket i gangen lige udenfor soveværelset. Røverne ville have Erik Jensen til at oplyse koden til forretningens pengeskab.
Selvom Karin Spiegelhauer var hunderæd, overgav hun sig ikke uden kamp. Hun startede med at bide gaffertapen op, så hun fik hænderne fri. Da røverne hev hende op af sengen, greb hun en deodorant for at sprøjte røverne i øjnene. Røverne tog deodoranten fra hende, og selvom hun forsøgte at hive hætten af den ene røver, glemte de at binde hendes hænder igen. Røverne bad hende få sin mand på benene.

Vækket til live

-Jeg troede, han var død. Han lå i hjørnet i gangen, helt gennemtæsket, fortæller Karin Jensen.
Men Erik Jensen var ikke død. En af røverne hentede et glas koldt vand, som han hældte i hovedet på bilforhandleren, og da Erik Jensen vågnede, sagde Karin Spiegelhauer:
-Kom så Erik, nu går vi ned og åbner det skab.
Karin Spiegelhauer fik lov at tage en badekåbe på, og så måtte hun støtte sin mand ned ad den snævre vindeltrappe med en maskeret røver foran og bag dem. De fire gik ud af parrets hoveddør og ind ad døren til bilforretningen med det resultat, at alarmen gik i gang.

Flygtede hjem

Røverne blev forvirrede over alarmen og begyndte at lede efter et alarmdisplay. De fandt dankort-automaten og begyndte at rode med den i den tro, at de kunne slå alarmen fra.
Karin Spiegelhauer udnyttede forvirringen til at vende om og løbe ud af forretningen. Hun løb ind i parrets bolig igen og låste døren. Netop, som døren var lukket, hørte hun en af røverne. Han var i hælene på hende og forsøgte at sparke døren ind.
Karin flygtede op ovenpå, fandt sin mobil og ringede til naboen, der bor et par hundrede meter nede ad vejen. Naboen ringede til politiet og løb selv i retning af bilforretningen. I mellemtiden flygtede Karin ud på taget af bilforretningen og gemte sig i mørket af frygt for røverne. Stadig i morgenkåbe.
- Jeg vidste jo ikke, om de kom op efter mig, forklarer hun.

Har hinanden

Øjeblikket efter kom nabo og politi i stort tal. Røverne flygtede uden at få noget med sig, og nu kastede Karin nøglerne til boligen ned til naboen. Ægteparret blev indlagt, stærkt medtagne. Erik Jensen husker intet fra mishandlingen, der tog 35 minutter på overvågningsvideoen. Ifølge politiet var røveriet 'meget voldsomt i udførelsen'.
Den ene røver er siden blevet pågrebet og idømt syv år og otte måneders fængsel. Med dommen fulgte en betinget udvisning. Den anden røver har fået fire år og udvisning.
Ægteparret, der er hhv. 72 og 67 år, bor et andet sted indtil de finder et nyt hjem.
-En ting er sikkert, siger Karin Spiegelhauer. –Vi SKAL bo et sted, hvor der er naboer.
Erik Jensen har gået til hjerne-genoptræning siden overfaldet, men lægerne kan ikke love, at han får hverken hukommelse eller regnefærdigheder igen.
Alligevel fokuserer Karin Jensen på det positive:
-Det kunne være gået meget værre. Heldigvis har vi jo hinanden, siger hun.