Har du hørt at...
...Mammut lukker i Borgergade for at flytte ud i Storegade? I efteråret fik forretningen ny ejer, og nu får den så også snart en ny adresse.
...Fanø Tangosalon inviterer både nybegyndere og øvede til tangoworkshop lørdag den 23. januar? Fra kl. 13.00 til 14.00 kan nydansere prøve kræfter med den flotte argentinske tango, men de øvede danser fra kl. 14.00 til 17.00. Læs mere om tilmelding og betaling på www.tangofano.dk
... Esbjerg Y's Men"s klub i uge fire bruger dagene på at promovere deres bevægelse og synliggøre deres projekter og aktiviteter? Det indebærer blandt andet et arrangement med journalisten Torben Ølholm, der vil give foredraget "Dampradioen" ligesom klubben også vil uddele donationer.
...Professor Niels Vestergaard er ansat som direktør for SDU's Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, som tæller 57 medarbejdere? Instituttet dækker discipliner som miljø- og ressourceøkonomi, landdistriktsforskning, sport og eventmanagement, kultursociologi, købsadfærd og innovation.
...27. januar går musikelever samt kor fra Esbjerg Gymnasium og Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole sammen om et spændende musikprojekt, der blandt andet resulterer i en fælles minikoncert for EG's elever fra kl. 11.40 – 12.05? Det er to af gymnasiets musiklærere Peter Bøgsted og Caspar Eriksen der står bag projektet.
...Hvis vovsen er gået hen og blevet lad, eller har katten nydt lidt for godt af julens godter, så er der gode råd at hente om alt fra kost til træning i Maxi Zoo Esbjerg? Det sker, når butikken afholder sunde uger frem til uge 6 med konkurrencer, vægtvogterne for hunde samt generelt fokus på sundhed og velvære for kæledyr.