Politi flytter FCR's Brøndby-kamp
FC Roskilde havde inviteret Brøndbys superligahold til træningskamp på kunststofbanen i Rådmandshaven fredag 22. januar. Men klubben er løbet ind i to problemer. For det første er banen bundfrossen, for det andet er politiet bekymret over sikkerheden.
- Når man har besøg af et superligahold, så gælder sikkerhedsreglerne for superligaen, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Det betyder, at de forskellige fangrupper skal være skilt fra hinanden.
Kunststofbanen i Rådmandshaven har ikke tilskuerpladser, så det krav vil være dyrt at opfylde.
- Kampen kan ikke spilles i Roskilde, sige formanden for FC Roskilde Bo Tue Knudsen.
- Der er politiets krav, og banen er bundfrossen. Brøndby har samme frostproblem med deres baner, så vi har flyttet kampen til Fløng-Hedehusene.
Flytningen betyder, at der ikke er mulighed for at de to hold fans kan se kampen. Den bliver spillet uden tilskuere.
ja-