Fortsæt til indhold

Henriette Teigen åbner ny klinik i Køge

Skønhed til hår, ansigt og negle i Special2be

Arkiv
Af Mille Gundersen og Birthe Johansson

1. januar blev startskuddet for Henriette Teigens nye klinik på Astersvej i Køge – Special2be. Hun er udlært kosmetolog for 15 år siden og har efterfølgende uddannet sig til negletekniker, makeup-artist og hårstylist. Gennem nogle år har hun haft halvpart i en klinik i Ballerup, men besluttede at starte for sig selv i Køge, hvor hun også er bosiddende.
"De behandlinger kunderne ønsker er tit sæson-betonede, for eksempel er det om sommeren og i december at flest vil have ordnet vipper og lige i denne tid er det makeup og ansigtsbehandlinger," fortæller Henriette.
Hun har mange jern i ilden som selvstændig og har blandt andet et særligt tilbud på vej til forårets konfirmander.