Fortsæt til indhold

Studenterhuset går all-in på jazz

Arkiv
Jens Nicolaisen

Studenterhus Odense med på listen af spillesteder under dette års Vinterjazz, der finder sted fra den 5. til 28. februar.
Programmet for Vinterjazz bliver med en blanding af professionelle jazzbands og studerende fra konservatoriet i Odense. Planen er, at Vinterjazz skal kickstarte Studenterhusets mål om at blive kendt som et jazz-spillested.
"Vi vil gerne støtte jazzmiljøet i Odense og stille vores scene til rådighed for de studerende på konservatoriet, der gerne vil prøve deres materiale af i en live-ramme. Med Vinterjazz kan vi markere os som et jazz-spillested, fordi det er en landsdækkende festival, og dermed får vi også en større markedsføringsmaskine til rådighed," fortæller Anja Følleslev, der er leder af Studenterhus Odense.
Det er i alt ni Vinterjazz-koncerter på Studenterhuset – og alle på nær to er gratis.

STED: Studenterhus Odense, Amfipladsen 6 TID: 5/2-28/2