Ny 24-timers makker til Jan Magnussen
Arkiv
Når det går løs til 24-timers løbet i Daytona i den sidste weekend i januar er Jan Magnussen med i sin Corvette. I år skal han dele bilen med en ny chauffør. Det er tyske Mike Rockenfeller (t.h.), som har fået posten som tredje kører. Han har blandt andet kørt 24-timers løb for Audi. I 2010 vandt han Le Mans. Den sædvanlige makker Antonio Garcia er også med på holdet. Magnussen og Garcia vandt sammen med Ryan Briscoe Daytona sidste år. Sidstnævnte er også med i år. Han sidder bare i en konkurrerende bil.