Vilje af stål

Når han står der ved maskinen, lukker han alle tanker ude. Christian Thomsen er dybt koncentreret, og han nyder at tale sig igennem de enkelte trin for sig selv: Han ryster de ni meter lange jernstænger, trækker dem ind i maskinen en for en, trykker på den første knap, så den anden og den tredje. Seks orange hjul roterer og fletter ståltråd rundt om jernstængerne seks steder, så der opstår et ni meter bredt og op til 60 meter langt jernnet, der en dag kan rulles ud på en byggeplads, hvor der skal støbes gulv.
Bag Christian Thomsen myldrer det med folk som ham, med orange, hvide, gule og grønne hjelme, i trucks og med svejsegnisterne flyvende om ørerne. Selvom han ligner dem, er Christian Thomsen ikke helt som de andre. Han er en af de sidst ansatte, måske også en af de langsommere på Lemvigh-Müllers fabrik i Køge. Og så har han en hårrejsende fortid, som hjemsøger ham af og til. Netop derfor nyder han, at maskinen kræver hans fulde koncentration.

30 år på stoffer

Christian Thomsen har været på kontanthjælp igennem det meste af sit voksne liv.
- Allerede som 16-årig begyndte jeg med stoffer, og jeg har kun haft korte perioder med jobs siden.
Gennem 30 år røg han hash, tog amfetamin, kokain, heroin og morfin, men aldrig som stiknarkoman. Og aldrig mere end han nogenlunde kunne kontrollere det, forklarer han.
Men da han var midt i 40'erne, begyndte det at gå op for ham, at han stod overfor et afgørende valg: Stofferne virkede ikke rigtigt mere, så hvis han ville fortsætte sit misbrug, måtte han gå på nålen. Flere af hans venner var døde af overdoser, og når han så på sig selv, blev det tydeligt, at han ikke kunne ikke holde til livet som stofmisbruger længere.
Lykkeligvis valgt Christian Thomsen livet. Han flyttede fra Frederikssund til Køge gik i misbrugsbehandling. Han kom i kløerne på Køge Jobcenter, der ret hurtigt hjalp ham med at få noget at lave: Først fire timer om dagen, siden mere.
- Jeg ville gerne arbejde, for jeg skulle hurtigst muligt i gang med at få et liv. Og så gik tiden med noget fornuftigt, siger Christian Thomsen, der gik igennem to jobtræningsforløb via jobcentret.
Til sidst meldte han sig klar til at arbejde mere - og hans jobkonsulent Anni Lunde Hansen gik i gang med at lede efter nogle timer under ordningen Dag til dag-jobber.
Lemvigh-Müller meldte, at de havde brug for en mand i 37 timer ugentligt, og Christian Thomsen slog til.

Vild præstationsangst

Da Christian Thomsen fik sin jobkontrakt med posten, fik han et chok.
-De andre jobs havde været på prøve og ikke sådan rigtigt for alvor. Nu skulle jeg arbejde i produktionen, og det jeg lavede, skulle bruges til huse og broer, som skulle bruges af andre mennesker. Nu gjaldt det virkelig, forklarer han.
Natten før, han skulle starte, kunne Christian Thomsen ikke sove. Han stod op kl. 03 og gik rundt på sit værelse. Han gispede, havde svært ved at få vejret og fik mundvand og opkastningsfornemmelser. Et par timer senere gik han ud til busstoppesteder, men han lod 102A'eren kl. 05.15 køre forbi. Han kunne ikke stige på. Han gav op og gik hjem.
Dagen efter ringede han til sin værkfører og sagde, at han trak sig fra jobbet, det var for voldsomt. Men ti minutter senere ringede han tilbage og sagde, at han godt ville forsøge alligevel.
- Jeg var bange for at ryge tilbage til mit gamle liv og gå og hænge og ikke lave noget. Derfor begyndte jeg alligevel, siger han.
Værkfører Torben Larsen og jobkonsulent Anni Lunde Hansen både skubbede og lokkede i de svære dage omkring jobstarten. Jobkonsulenten rykkede faktisk ud på den nye førstedag, kørte til Herfølge og hentede Christian Thomsen i sin bil, så han kunne være på Lemvigh-Müller ved arbejdsdagens start kl. 06.30.

Spyt ud

Selvom Christian Thomsen har været stoffri i to et halvt år og har arbejdet tre måneder på Lemvigh-Müller, hjemsøger fortiden ham af og til. Han fokuserer på maskinen og tømmer tankerne, men alligevel rammer de mørke tanker af og til. Om de venner, han har mistet til stoffer. Og om den stoftrang, han nok aldrig bliver af med.
- Så er Torben god til at sige: "Spyt ud, hvis du går og rumler med noget. Så får vi det ordnet." Og så tager vi en snak, forklarer Christian Thomsen.
Indtil videre er Christian Thomsen ansat i løntilskud, hvor halvdelen af hans løn er dækket af kommunen, men han drømmer om fastansættelse, og værkfører Torben Larsen er glad for ham.
- Han skal støttes lidt ind i mellem. Der er dage, hvor jeg ikke kan forlange så meget af ham som af de andre. Men som tiden går, bliver han bedre, siger værkføreren og tilføjer:
- Christian er stabil og pligtopfyldende. En god knægt. Det vil være en sejr for mig at få ham i gang.