På badehotellet

Er man ved at være en halvgammel mand, når man nyder at sætte sig i sin røde sofa hver mandag aften og se Badehotellet?
Sikkert nok.
Men skidt pyt, for jeg må bare erkende, at jeg er faldet for den danske tv-serie, og det er lidt af et særsyn for mig. Jeg er nemlig ikke den store serie-mand. Jeg er ikke så god til at holde fokus på tv-serier, selvom der dog i ny og næ er nogle af dem, der indfanger mig. Borgen, eksempelvis. Den kunne jeg godt lide.
Jeg kan også godt lide Badehotellet, som kører på TV2, og det er der nogle meget specielle grunde til. Ikke skuespillet, som dog er vokset i kvalitet her i tredje sæson, og det samme kan siges om manuskriptet.
Næ, jeg nyder serien, fordi den er så lys og mild, som en sommerdag. Og det er altid sommer i serien, og det er pragtfuld at føle, at man er på en jysk sommerstrand her midt i mørke, mørke januar.
Det koncept er egentligt meget godt.
Men der er også en anden, og måske vigtigere, grund til, at jeg er blevet indfanget af serien. Den byder nemlig ikke på en tur ind i sindets dybe afgrunde, hvor man hele tiden skal forholde sig personernes mørke indre. Jeg er løbet sur i Nordic Noir, mørkemænd og alkoholiske politifolk, som skal opklare bestialske mord.
Stik mig i stedet noget sollys og nogle historier, hvor tingene faktisk løser sig til sidst. Den virkelige verden er fyldt af krig, flygtningestrøm og kaos, og jeg behøver ikke altid at skulle forholde mig til de mørke kræfter, når jeg tænder for fjernsynet.
Så jeg nyder at se Badehotellet. Den foregår i 1930, og de mørke kræfter her hænger ude i horisonten i form af en spirende amerikansk depression og tysk nazisme, men de ting bliver overtrumfet i serien af en god snaps og en sildemad i solskin. Og ved I hvad? Det er sgu meget rart at opleve.
Og så er det måske der, du tænker - især hvis du er fra den københavnske kulturelite - at jamen for pokker da, en serie om et jysk badehotel er da ikke den rigtige form kvalitet, for der er jo ikke det store på spil i serien, og dertil vil jeg bare sige, at det er der ikke. Men det er nok det, som må forventes at hitte i nærmeste fremtid.
For mon jeg er den eneste, som er ved at løbe sur i mørke historier? Det er jeg nu nok ikke, men ok, begge dele skal have sin plads i sendefladen, og så kan man vælge fra og til.
Jeg har valgt Badehotellet til, for jeg bliver i godt humør af den. Og at vi så lige bagefter zapper over på en god engelsk krimi (Grantchester), hvor en fordrukken præst løser krimigåder, det er en anden sag.
Lys og mørke hører sammen, også på en mandag aften, men mørket har godt nok for længe haft for gode kår i tv-serier.
Så nu forlanger jeg mere lys.
PS: Hvis jeg ikke skriver klumme i næste uge, så er det fordi, jeg har skiftet job. Jeg mener, Venstre må da i den grad være på udkig efter nye spindoktorer, for partiet skal da vist fyre alle dem de i forvejen har. Magen til dårlig spin-arbejde i sagen om asylstramninger og Danmarks omdømme, skal man da lede længe efter.
Selv en lokaljournalist fra Vejle kunne have gjort det meget bedre, og det kan da være, at Lars Løkke også ved det og snart ringer til mig.
Det er ikke for at rose mig selv, jeg skriver dette, for når alt kommer til alt, kunne min genbos hund, Balou, vist også have løst den sag bedre end Venstres spindoktorer.