Professionelt byggemøde
Håndværkere og entreprenører har fra i år fået nye regler at bygge efter i bygningsreglementet BR 15. Hvad det betyder for arbejdet, kan man få mere at vide om, når de tre lokale Stark-byggecentre holder byggemøde om det nye reglement. Det sker på Restaurant Håndværkeren i Hersegade 9 tirsdag 26. januar fra klokken 17 til 19.30.
Med på mødet er repræsentanter fra Videncenter for energibesparelser i bygninger.
Fokus vil ligge i de skærpede krav i BR15, som ikke mindst handler om byggeriets energimæssige aspekter, det kan for eksempel være. i forbindelse med energirenoveringer.
På mødet kan håndværkerne høre mere om, hvilke konsekvenser de nye krav får for valg af byggematerialer og metoder.
Det er gratis at deltage i aftenseminaret om kravene i BR 15.