Fortsæt til indhold

Rema 1000 åbnede med et brag

Åbningsdagene er gået langt over forventning for den nye butik

Arkiv
Simon Carlson

Torsdag åbnede det nyeste medlem i den efterhånden halv-store Rema 1000-familie i Kolding.
Byggeriet i Sydbanegade har været genstand for en hel del turbulens, da politikerne skulle vedtage lokalplanen. Her var et par partier imod endnu en dagligvare-butik i midtbyen, men projektet endte altså med en godkendelse, og det lader til, at både de handlende og købmanden selv er godt tilfredse med den beslutning.
I hvert fald fik butikken overvældende modtagelse, fortæller købmand Esben Juul Sørensen.
“Jamen, det er gået over al forventning, og det fortsætter bare. Der strømmer folk ind, så vi hopper rundt hernede for at få tingene til at hænge sammen, “ lyder det fra Esben Juul Sørensen, der selvfølgelig håber på, at butikken også kan holde momentum på længere sigt.

“Det er jo svært at sige, om det bare er nyhedens interesse, men der er i hvert fald mange mennesker, der lige skal ind at kigge, så vi håber på at kunne holde de positive takter,” siger købmanden.
Han fortæller endvidere, at Rema 1000 butikkerne arbejder på at et større samarbejde imellem butikkerne, som efter planen skal give en anderledes indkøbsoplevelse.