Mere sundhed til udviklingshæmmede
Anette Gundlach
Udviklingshæmmede fejrede, at de i fremtiden bliver sundere, fordi Roskilde Kommune er med i et nyt projekt, der blev indviet i sidste uge, I dag viser en undersøgelse, at mennesker med psykiske funktionsnedsættelser i snit lever 14 år mindre end andre mennesker. Det skal der laves om på. Roskilde er sammen med fire andre kommuner udvalgt til at deltage i et sundhedsprojekt af sundhedsstyrelsen. Projektet skal opspore og forebygge sundhedsproblemer blandt udviklingshæmmede ved, at de får tilbud om et sundhedstjek om året. Målgruppen er de cirka 120 borgere over 30 år med udviklingshæmning, som bor i egen bolig og modtager kommunal hjemmevejledning. ag@roskildeavis.dk