Fortsæt til indhold

Musikoplevelser i Roskilde

Arkiv
Arkiv

Musik & Øl Klosterkældren, som får besøg af det lokale band Long Dog Orchestra. Gruppen spiller fortrinsvis egne numre inspireret af blues og americana. Det sker på adressen St. Gråbrødrestræde 23 torsdag 11. februar kl. 20.


Baggårdspumaens talenter Otto Brandenburg var kendt som både en baggårdspuma og en mand af mange talenter. Gundsø Musik- og Teaterforening gæstes af Forstander ved Bornholms Højskole, Lillian Hjorth-Westh, der i et musikalsk foredrag fortæller om Otto Brandenburg. Det sker fredag 12. februar kl. 14.30 på Gulddyssegård. Billetter via gtm.billetexpressen.dk eller bestilles på tlf. 40 71 11 75 ma.-on.-fr. kl. 8-9.


Send flere engle Natkirken i Roskilde Domkirke byder på musik med studerende fra Sjællands Kirkemusikskole. Det handler om Gud, engle, om mennesker og lidenskab, når præst Helena Hauge inviterer til lys-indmarch kl.20, englerefleksion fra prædikestolen kl. 21 og andagt kl.22. Alt sammen fredag 12. februar.


En god jazzviolin 99-årige Svend Asmussen vækker opsigt i USA, og samme sted - med fast adresse i San Francisco - slår Mads Tolling sine folder. Når jazzviolinisten i februar fylder 100 år, markerer Mads Tolling Quartet den runde dag med koncert på Gimle. Lørdagsjazzen afholder koncert på Gimle lørdag 13. februar kl. 11 - 14.


Soulfuld sanger Engelske Myles Sanko synger soul akkompagneret af et 7 mand stort orkester. De gæster Gimle og spiller op til dans lørdag 13. februar kl. 21. Billetter via www.gimle.billetten.dk