En kongelig revy åbner sæsonen
Kolding Teaterforening åbner dørene for årets første forestilling.
Det sker mandag den 25. januar.
Det er selskabet ”Kongelig Revy Leverandør”, der kommer med en forestilling af samme navn. Forestillingen fremføres under mottoet: ”Folkets særlighed – vor styrke”.
Og det er tre meget rutinerede revyherrer, som går på scenen i Teatersalen. Leif Maibom, Flemming Jensen og Flemming Krøll er de tre mænd bag den krøllede revy, hvor der er tale om nyskrevet materiale, der er tænkt til at kunne vises på hoffet. Måske,
Ifølge pressemeddelelsen så lover de tre herrer, at man kommer vidt omkring. I en kavalkade af helt nyskrevet stof blandet med revyklassikere kommer forestillingen ud i alle samfundets krinkelkroge – fra Christiansborg til Nørre Alslev – fra Uffe Ellemann til Birthe Rønn Hornbech - fra vugge til vrag.
Forestillingen starter klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.