Fortsæt til indhold

Gang i hussalget i mindre byer

Arkiv
Arkiv

Selvom der ikke ligefrem er tale om en boligfest, så er der så småt kommet gang i bolighandlerne udenfor de større byer som Vejle og Jelling.
Det oplever man i hvert fald hos Realmæglernes Boligbutikker i Vejle og Jelling.
”De seneste tre måneder har vi tydeligt kunnet mærke en stigende interesse for boliger også lidt længere væk fra Vejle og Jelling. Bare her i november, december og januar har vi solgt boliger i både Kollerup, Vonge, Sandvad, St. Lihme, Bredsten og Vandel, hvilket alle sammen er områder, der ellers har haft nogle hårde år,” fortæller Jakob V. Iversen, der er indehaver af Boligbutikkerne Vejle & Jelling.
Der tales nu også om, at yderområderne får politisk hjælp, så det bliver lettere at få finansieret boligerne, og det betyder endnu mere positiv omtale og deraf øget aktivitet på ejendomme her.
”Vi er spændte på at se, hvad resultatet af forhandlinger bliver, men vi ser rigtigt positivt på det og forventer nogle fortsat gode måneder her i foråret, og det er godt nyt for de sælgere, der ellers har måttet kæmpe de seneste par år,” afslutter indehaver Jakob V. Iversen i en pressemeddelelse.
Han begrunder de fortsat lave renter, det generelt faldende udbud af boliger og de stigende priser i byerne for at have sat bedre gang i salget i de mindre byer.

jfl