Foredrag livestreames på AGS
Arkiv
På tirsdag den 9. februar kl. 19-21 kan man på Alssundgymnasiet overvære et foredrag fra Århus Universitet via live streaming på skolens storskærme. Gymnasiets astronomihold ser foredraget som en del af undervisningen, men der er åbne døre for alle, der har lyst til at se med.
Foredraget holdes af Hans Kjeldsen, som har vundet flere priser for sin undervisning. Man kan læse mere om indholdet af foredraget på Århus Universitets hjemmeside.
Så tag venner eller familie med på Alssundgymnasiet og oplev en spændende tur ud i solsystemet. Man skal bare tilmelde sig på gymnasiets hjemmeside ags.dk. Her finder man også oplysninger om hvordan.