Fortsæt til indhold

Cheftræner prioriterer tung træning i opstarten

Arkiv
Danni Paulsen

OB har fået godt gang i træningen i det nye år, hvor det efterhånden er blevet til to ugers intensiv forberedelse på det vigtige forår, der venter.
“Det har været rart at komme i gang, og vi har heldigvis haft mange spillere, der har kunnet træne en del. Der er altid en masse fokus på den fysiske del, og der er mange, der konditionelt og styrkemæssigt har haft mange træningspas,” siger Kent Nielsen til OB's hjemmeside og fortæller, at man først begynder den taktiske træning i februar:
“Den meget tunge træning, vi stadig er i, gør, at vi glæder os til træningskampene begynder på fredag. Det giver et lidt andet præg, selv om det først er efter, transfervinduet er lukket, at vi for alvor kigger på det taktiske og forberedelserne til den allerførste kamp i ligaen.”
Første træningskamp er på fredag mod FC Helsingør på Sjælland, og derefter venter AC Horsens søndag i Jylland.
Første ligakamp bliver mod AGF 26. februar hjemme på TREFOR Park.