Vi får de politikere, vi har betalt for
LØNNEN TIL POLITIKERNE er igen til diskussion efter et oplæg, om at de skal have en betydelig bedre officiel løn, men til gengæld må vinke farvel til mange 'gode ben', som hidtil har givet mange skjulte, ekstra indtægter.
I første omgang blev Folketingets flertal imidlertid bange, da oplægget slap ud, og de løb fra det, som de selv havde bedt om. Forslaget fortjener dog en bedre behandling og mere overvejelse. Det kan nemlig være med til at løse nogle alvorlige problemer for vores demokrati, hvilket også er meget tydeligt på lokalt plan her i Roskilde.
BYENS BORGMESTER Joy Mogensen får i dag en årlig løn på omkring 900.000 kroner, mens andre af hendes kolleger rundt om i landet får mere eller mindre, fordi det bestemmes ud fra kommunens indbyggertal. Men det kan hun sikkert leve udmærket for.
Problemet bliver imidlertid uholdbart, når Roskildes kommunaldirektør Henrik Kolind samtidig aflønnes med rundt regnet det dobbelt, og flere af de øvrige kommunale chefer også ligger langt over borgmesteren.
SOM ØVERSTE CHEF har Joy Mogensen sammen med de øvrige lokale folkevalgte det endelige ansvar for alt i Roskildes største virksomhed med 7.000 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner. Hun og byrådet skal stå på mål for alt, hvad der går godt eller galt.
Sammenlignet med private foretagender af tilsvarende størrelse tror jeg faktisk ikke, at Kolind og andre chefer i kommunen får for meget i forhold til deres opgave. Derimod får de lokale politikere alt for lidt.
DET STØRSTE PROBLEM er nemlig, at de øvrige i byrådet kun aflønnes med en lille andel af borgmesterens løn. Derfor har de ikke har råd til at bruge nok tid på opgaven og kan derfor heller ikke nå at sætte sig tilstrækkeligt ind i sagerne.
Specielt slemt er det for udvalgsformændene i en stor kommune som Roskilde. De har faktisk et lige så stort ansvar som en eller anden junior-minister, ingen alligevel kan huske navnet på, men formændene har dårlige muligheder for at løse opgaven. Blandt andet får de ikke tilstrækkelig god rådgivning fra administrationen, på grund af for meget centralisering og topstyring i kommunen.
MAGTEN ER FLYTTET fra folkevalgte til administrative chefer i både kommuner og regioner siden den store struktur-reform i 2005, både når det gælder indflydelse og aflønning. For 30 år siden fik Roskildes daværende borgmestre Lisbeth Olsen og Henrik Christiansen det samme i løn som kommunaldirektør Niels Borchersen, hvilket vel var helt rimeligt.
Udviklingen handler dog ikke kun om løn og honorarer. Roskilde-forskeren Søren Villadsen, der har udgivet en ny bog om emnet, skrev her i avisen en kronik om, hvordan og hvorfor det kommunale selvstyre er blevet ødelagt i de senere år.
Hensigten er simpelthen at nedbryde den lokale velfærd, der tidligere blev styret af folkevalgte i mindre enheder med tæt kontakt til- og samklang med borgerne. Når beslutningerne i stedet træffes i centraladministrationen med Folketingets Ja-stempel, bliver det også lettere at skære ned.
MED DET STORE ANSVAR, som vore lokale folkevalgte skal leve op til på vore vegne i et repræsentativt demokrati, bør de også have reel mulighed for at udføre deres opgave. Det betyder blandt andet en ordentlig betaling, så de får tilstrækkelig tid til det – uden at skulle løbe rundt for at få alle mulige og umulige ekstra indtægter ved siden af.
Hvis vi ikke vil honorere vore valgte repræsentanter rimeligt, men kun svælger i smålig misundelse, vil det let ende med overvejende at blive pensionister og de, der ikke kan finde et bedre betalt job, som er med i politik. Derfor synes jeg, vi skal sætte deres løn op – og samtidig sløjfe alle de 'overfede' pensioner, aftrædelses-ordninger eller bijob, der ikke har noget med sagen at gøre:
Når det gælder styring af de lokale samfund gælder nemlig samme mekanisme som på andre områder:
VI FÅR DE POLITIKERE, VI HAR BETALT FOR