Fortsæt til indhold

Bedre forhold for ældre og mennesker med handicap p-pladser

Arkiv
Arkiv

Lis Ravn Ebbesen Social og sundhedsudvalgsformand, SF, Lindealle 18 Kommunen skal have en ny mobilitetsplan, der sikrer, at Kolding hænger sammen trafikalt. SF har fremlagt sin egen plan med 14 konkrete initiativer, og blandt dem er forslag om at gøre det nemmere at være kørestolsbruger eller ældre på en crosser. Mange handicap parkeringspladser er nemlig ikke fulgt med tiden. De er ikke fulgt med udviklingen af bilerne, som bliver højere og højere, og hvor kørestolen både kan liftes ind fra siden eller bagfra. Det skaber problemer i lave parkeringshuse eller på traditionelle p-pladser, som hverken er store nok og plane nok. SF ønsker en tilgængelig kommune også for borgere med et handicap, derfor ønsker SF at handicap p-pladser kortlægges, for at de kan tilpasses nutidens biler. Derudover bliver der flere og flere gangbesværede ældre, som kører på crossere. Til dem foreslår SF, at det undersøges, hvor der kan laves stik til at oplade dem. SF har en fremtidsdrøm om, at det bliver muligt at medtage crossere i bussen inden for Kolding Kommune. Turen fra Christiansfeld til Kolding kunne være et forsøgsprojekt. For SF er det vigtigt at kommunens mobilitetsplan også handler om løsninger for de borgere, som er ekstra udfordrede i forhold til mobilitet.