Fortsæt til indhold

Norsk stjerne-pianist til Nicolai

Arkiv
Arkiv

Publikum kan se frem til en aften med blandt andet Mozart og Brahms på programet, når den norske pianist Christian Ihle Hadland og Esbjerg Ensemble spiller koncert i Nicolai Scene tirsdag d. 9. februar klokken 19:30. Christian Ihle Hadland er et af de største klavertalenter, som Norge har fostret på den klassiske scene.
Allerede som 15 årig debuterede han med Det Norske Radioorkester, og siden har han spillet med næsten alle orkestre og ensembler i hele Skandinavien. I 2011 blev han udnævnt til BBC New Generation Artist. Det åbnede dørene til de britiske øer, hvor han har spillet koncert sammen med blandt andre Ulster Orchestra, Hallé Orchestra og Royal Scottish National Symphony.
Overskriften for koncerten er ”To kendte og to glemte”, der hentyder til, at der bliver spillet værker af de to særdeles kendte komponister W.A. Mozart og J. Brahms, men der også spilles værker de to knap så almen kendte komponister L. Thuille og K. Hartmann. Billetter købes på www.nicolaibio.dk eller i døren.