Mor og to børn kørt ned
Anette Gundlach
En ung 29-årig kvinde fra Roskilde og hendes to små børn på 5 og 1 år blev kørt ned onsdag eftermiddag ved 17-tiden, da de ville krydse Frederiksborgvej ved Sct. Josefs Børnehave.
En 70-årig kvinde fra Roskilde overså den lille familie og kørte ind i dem. De involverede slap med skrækken. Kvinden med de to børn blev alligevel kørt på sygehuset, hvor det blev konstateret, at ingen af dem var kommet alvorligt til skade, oplyser politiet.