Det er dansk at tænke i løsninger
Flygtningedebatten skal et helt andet sted hen. Det er dansk at tænke i løsninger, siger Enayatt Safi, 28-årig debattør og mad-iværksætter med snart tre restauranter
Han havde selv søgt stillingen, men ikke rigtig forstået, hvad den indebar. Hans El-Giganten-skjorte - som han havde på, fordi han kom direkte fra arbejde - undermatchede lidt alvoren hos de fem granvoksne efterretningsfolk, der ventede på den anden side af fire sikkerhedsdøre. Men på trods af hans påklædning og hans baggrund som gymnasieelev fik Enayatt Safi jobbet og arbejdede tre år i Politiets Efterretningstjeneste.
“Dengang havde Danmark soldater i Afghanistan, og de havde brug for folk, der havde kendskab til den lokale kultur og kunne skrive dansk,” fortæller han om jobbet, Dengang i 2009 havde han boet syv år i Danmark.
Dansk kan man blive
Enayatt Safi er ikke kommet sovende til sin succes. Den 28-årige afghaner kalder sig selv et resultat af velfærdssamfundet og af mange søde menneskers hjælp. Alt det kommer vi tilbage til. For først skal vi lige lære ham at kende. Vi skruer tiden tilbage til 2002, hvor han var blevet familiesammenført og havnet i Viborg sammen med sine forældre og tre brødre. Safi vidste ikke helt, hvad han skulle synes om sit nye hjemland. Indtil han brækkede armen.
“Jeg kom på hospitalet og fik en fin behandling: Systemet virkede. Jeg kiggede mig omkring og så på min skole: Den virkede. Hvis man havde et problem, kunne man kontakte kommunen og få hjælp: Det virkede også,” siger han og sammenligner med det krigshærgede Kabul, han havde forladt: Her var der absolut intet, der virkede.
“Jeg kan huske, at jeg tænkte: Det her, det er jo nærmest et samfund, som man kun kan drømme om. Det er det ideelle system, vi er havnet i,” siger han, der flyttede til Køge, da han skulle starte på 2.G.
Enayatt Safi gjorde selv alt, hvad han kunne, for at lære dansk og blive integreret. Han konkluderede, at dansk, det er noget, man kan blive, hvis man har viljen til det. Et budskab, han gjorde tydeligt i sin 2.G-opgave i samfundsfag. Opgaven endte som debatindlæg i Politiken og som undervisningstekst i bladet Gymnasieskolen.
Tænk i løsninger
Da Safi havde arbejdet i efterretningstjenesten i lidt mere end tre år, havde han fået nok af krig og efterretninger. Han søgte ind på sit drømmestudie, Statskundskab, og kom ind.
Op gennem tyverne gik det op for ham, at danskhed ikke bare er en drøm, men også en metode. En evne til at finde løsninger.
“Når jeg rejser i udlandet og taler med folk af alle nationaliteter, er vi enige om, at det specielle ved Danmark er, at danskerne finder alternative løsninger på mange problemer,” siger han og nævner vindmølleindustrien som det klareste eksempel.
Af samme grund kan han ikke kende det Danmark, der debatterer flygtninge lige nu.
“Det er som om, det danske samfund har glemt, hvad der kendetegner os. Der er ingen, der taler om løsninger. Politikerne taler kun om symbolske stramninger og skubber hele tiden grænsen for, hvor uhumanistiske, de kan være,” siger han.
“Det øjeblik, danskerne begynder at tænke i løsninger, sker der noget. Det ville være en kæmpe forbedring, hvis folk accepterede, at der er kommet nogle flygtninge, som vi skal have i gang hurtigst muligt,” siger han.
Safis madimperium
Før vi kommer til Safis løsning på nogle af flygtningeproblemerne, må vi kaste et blik på Safis egen metode: Ved siden af studierne arbejder han med sin helt store interesse: Mad. Restaurant Dhoom i Torvebyen var hans første skud på stammen, og i løbet af foråret åbner han en lignende i Næstved. Plus en burgerrestaurant i Køge.
“Danmark er et let land at være iværksætter i. Og danskerne er enormt hjælpsomme, når man beder om hjælp, siger han.
Hvad har de med?
Netop det budskab vil han godt have ud til flygtningene, eksempelvis de 182, der ventes til Køge i 2015. En væsentlig del af dem er fra Afghanistan, og de fleste ønsker hurtigst muligt at komme i gang med at arbejde, siger Safi.
“Når først vi har forladt det evige fokus på at lukke grænserne, taler jeg for to ting,” siger Safi og fortsætter:
- Flygtningene skal have at vide, at det er let at starte selv og støttes og vejledes, hvis de tør at gøre det.
“Vi skal spørge dem selv, hvad de har med: Hvad vil de, hvad kan de? Hvis de får chancen, vil mange af dem gøre en stor indsats for at tjene deres penge selv.”
Hvad kan du selv gøre?
“Min virksomhed er ikke stor nok til, at jeg kan ansætte folk lige nu. Men jeg vil meget gerne gøre mit ved at fortælle de nye flytninge, hvad jeg har gjort. Måske kan det inspirere nogen,” siger Enayatt Safi.