Fortsæt til indhold

Barokensemble spiller og fortæller

Arkiv
Arkiv

Esbjerg Musikforenings næste koncert finder sted søndag den 7. februar kl. 16 i Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.

Gæster denne gang er barokensemblet 'Opus 4', der består af blokfløjtespilleren Dorte Lester Nauta, Elisabeth Zeuthen Schneider, barokviolin, Toke Møldrup, cello og Viggo Mangor, kammerorgel og lut.

'Opus 4' har overalt vakt publikums begejstring ved utallige koncerter på festivaler, i musikforeninger og kirker landet over. De smukke instrumenter har sammen med musikernes professionelle sceneoptræden gjort 'Opus 4' til et af de mest populære ensembler indenfor denne genre. Musikerne vil undervejs i koncerten fortælle om de værker, der spilles. Der vil blive opført triosonater af bl.a. Telemann, Bach og Händel.

Billetter à 150 kr. sælges ved indgangen fra kl. 15.30. Unge under 25 år har gratis adgang.