Lær at få mere og bedre sex
Sexolog Jakob Olrik inviterer til foredraget MER’ og bedre SEX i Fredericia tirsdag den 16. februar kl. 19.
36 procent af alle mænd i parforhold karakteriserer deres sexliv som værende under middel eller meget under middel, mens det samme gælder for 23 procent af kvinderne.
Det vil sexolog Jakob Olrik gerne lave om på. Den 16. februar holder han foredrag i Fredericia, EUC Lillebælt, Teknikervej 2.
Tidens intense kropsdyrkelse er langt fra sexfremmende, men derimod sexdræbende, mener Jakob Olrik:
”Dyrkelsen er usexet, fordi det signalerer kontrol og er det modsatte af hengivenhed og ekstase. I sidste ende forhindrer det én i at være et erotisk væsen. Vælger du at finde bekræftelse i kontrol over dig selv? Eller vælger du at give dig hen til nydelsen og glæden? Næppe nogensinde før har vi trænet og plejet vores kroppe så intenst. Tænk, hvis vi brugte bare et minimum af den energi, vi investerer i fitness og yoga, på at have sex med vores elskede. Hvor ville vores del af verden komme til at sprudle,” siger Jakob Olrik.
Ifølge sexologen mangler vi uddannelse i, hvordan vi håndterer, forfører, kurtiserer og behandler det modsatte køn.
Foredraget MER' og bedre SEX giver konkret info, udførlige manualer og lettilgængelige tips om alt, hvad der vedrører sexteknikker, parforhold, følelser og forførelse.
”Sex er grundforudsætningen for et lykkeligt liv. Derfor er der jo noget grueligt galt, når en tredjedel af danskerne er utilfredse deres sexliv. Det vil jeg lave om på! Jeg vil lære danskerne at slippe sig selv fri fra kontrollen og give dem brugbare værktøjer til at blive bedre elskere og til at få mer' og bedre sex!,” siger Jakob Olrik.
Hvad enten du er en lykkelig single, på udkig efter den eneste ene eller i et forhold, garanterer Jakob Olrik, at du går klogere og mere opstemt hjem til din udkårne eller til næste date.
Billetter til foredraget kan købes på www.billetto.dk