Fortsæt til indhold

Epilepsiforening støtter børn

Arkiv
Jens Nicolaisen

Den 8. februar er Den Internationale Epilepsidag.
I Danmark bliver dagen blandt andet markeret ved, at Dansk Epilepsiforenings kredse viser deres støtte til institutioner eller personer, der gør en indsats for blandt andet mennesker med svær epilepsi.
Epilepsiforeningens lokale kreds på Fyn har valgt at gøre noget for børn med epilepsiformen CSWS ved at give 5.000 kr. i støtte til et pilotprojekt for børn med CSWS på Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund.
CSWS (Continuous spike-and-waves during slow sleep) er en relative sjælden, men ubehagelig og svær epilepsiform, hvor børnene ofte har tab af intellektuelle, sproglige og praktiske færdigheder.
Hver dag får 12 danskere konstateret epilepsi. På verdensplan har 67 millioner mennesker sygdommen, der viser sig ved anfald af mange forskellige slags.

TID: 8/2