Fortsæt til indhold

BIOS leverer fortsat ikke nok ambulancer

Reddermangel og sne giver BIOS ambulancer svagt stigende responstider

Arkiv
Arkiv

På grund af mangel på reddere leverede det hollandske firma BIOS ikke nok ambulancer i januar måned. I perioder leverede BIOS således op til fire ambulancer mindre end aftalt i årets første måned, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
Sammen med snevejret betød det, at responstiden for ambulancer i regionen steg svagt i januar.
“Vi følger udviklingen tæt, og jeg håber naturligvis, at de svagt stigende responstider kun gør sig gældende for januar.Vi vil fortsat følge BIOS' daglige arbejde tæt i den kommende måned, hvor vi forventer, at BIOS finder løsninger, så udviklingen i løbet af februar igen går den rigtige vej,” udtaler Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i pressemeddelelsen.
Det hollandske firma BIOS overtog ambulancekørslen i Region Syddanmark i september 2015. Selskabet har dog fra starten haft problemer med at overholde kontraktmålene.

Flere reddere på vej

Selvom BIOS altså fortsat kæmper med at finde reddere nok, så er der udsigt til bedring.
Ifølge BIOS tiltrædder en række nye reddere i januar, og derudover har firmaet fået godkendt en række tyske reddere til at fungere som ambulancebehandlere.