Fortsæt til indhold

Only afløser Vila i Storegade

Michelle Clausen er butikschef i Onlys nye afdeling i Haderslev

Arkiv
Mette Henriksen

Når modetøjsbutikken Only åbner døren i Haderslevs gågade på torsdag, så er det med lokale 27-årige Michelle Clausen i spidsen.
Hun er oprindelig uddannet i Nielsen"s dametøjsafdeling i Haderslev, og har sidenhen samlet en masse erfaring indenfor tøjbranchen - blandt andet i Selected og i Only.
“Jeg har massevis af erfaring med at have ansvaret for en forretning. Men det er første gang, at jeg er med til at starte en helt ny afdeling op, så det glæder jeg mig helt vildt til. Det bliver spændende og en kæmpe udfordring. Heldigvis har jeg fundet en flok dygtige piger til at hjælpe mig her i butikken,” fortæller den nye butikschef, som lige nu deler butik med et hold håndværkere.
“Vi er i fuld sving med at renovere butikken, og jeg kan da godt afsløre, at den bliver flot. Kunderne kan godt glæde sig.”

Åbningsfest

Only flytter ind i Vilas tidligere lokaler på Storegade og åbner døren torsdag den 11. februar klokken 9.00 med en åbningsfest, som varer helt indtil klokken 19.00.