Fortsæt til indhold

Stor cykelmesse bliver i Trekantområdet

Større rammer for udstillerne har tiltrukket arrangørerne af messen

Arkiv
Arkiv

cykling Den sidste weekend i november danner MESSE C i Fredericia for første gang rammen om CykelSportMessen, som er Skandinaviens største forum for cykel- og triatlon-entusiaster. Messen er tidligere blevet holdt i Kjellerup, men her er messen vokset ud af rammerne, og derfor har arrangørerne besluttet at blive i Messe C. “I Messe C kan vi næsten fordoble vores udstillingsareal til 4000 kvadratmeter, og så får vi samtidig glæde af det store befolkningsunderlag i Trekantområdet og muligheden for at trække flere fynboer til. Dertil kommer en fantastisk placering centralt i landet og tæt på motorveje, så jeg forventer, vi kan få et boost både på besøgs- og udstillersiden ved at flytte til Fredericia, siger Kathrine Marker, der er en af arrangørerne af messen.

Stor gevinst

Hos Messe C er der stor tilfredshed med aftalen hos messechef Lars Søndergaard. “Vi har været i dialog med arrangørerne igennem længere tid, og vi er meget glade for, at det nu er faldet på plads. Jeg er sikker på, at CykelSportMessen vil få en gevinst ved at rykke ind i større og mere centrale rammer - det har vi før oplevet med andre arrangementer,” siger Lars Søndergaard, der åbner dørene til CykelSportMessen den 26.-27. november.