Fortsæt til indhold

Foredrag om to store profiler i dansk kunst

Arkiv
Arkiv

Franciska Clausen og Anna Klindt Sørensen er de to store profiler i dansk kunst, som kunsthistoriker Troels Andersen fortæller om tirsdag den 23. februar kl. 19 i Janus Bygningen. Foredraget finder sted i anledning af den store Anna Klindt Sørensen udstilling, som netop nu vises i Janus Bygningen.

Det er en fortælling om to unge kunstnere, som begge blev født i 1899 og begge sagde farvel til det danske kunstakademi og tilbragte et afgørende tiår af deres liv i tyvernes Paris. Efter deres hjemkomst formede deres skæbne sig meget forskelligt, men begge måtte de kæmpe mod tidens fordomme om kvindelige kunstnere.

Troels Andersen fortæller om baggrunden for den udstilling af Anna Klindt Sørensen, der afholdes nu i Janus Bygningen og viser eksempler på Franciska Clausens kunst, der findes i Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa.
Troels Andersen er kunsthistoriker og forfatter til flere biografier over danske kunstnere fra det 20. århundrede.

Tilmelding senest 19. februar kl. 15.