Fortsæt til indhold

Gratis bygge-behandling

Arkiv
Arkiv

Hverken borgere eller virksomheder, der vil bygge nyt eller bygge til, skal fremover betale for at få en byggetilladelse. I hvert fald hvis det foregår i Hedensted Kommune.
”Sammen med vores grundskyld, som er en af landets laveste, og sammen med vores dækningsafgift, som er 0%, tilbyder vi nu endnu mere gunstige rammevilkår. Det er til gavn for erhvervslivet, til gavn for bosætningen, og det er til gavn for væksten”, siger borgmester Kirsten Terkilsen i en pressemeddelelse.
Derudover optimeres de processer, der er i byggesagsbehandlingen:
”Indenfor de næste par måneder tilbyder vi en Byggeservice, der vil betyde kortere sagsbehandlingstid. Der vil være mulighed for at blive hjulpet med den digitale byggeansøgning i Borgerservice og på biblioteker. Sidst men ikke mindst skal forløbet i endnu højere grad tilpasses hver enkelt ansøger. Det skal være fuldstændig klart for ansøgeren, hvilken sagsbehandler, der behandler sagen, og hvornår tilladelsen bliver givet”, siger borgmester Kirsten Terkilsen videre.
I Hedensted Kommune har man i øvrigt uddelt årets Erhvervspris, som gik til Årstiderne A/S.
jfl